Vores privatlivspolitik
Når du bruger vores tjenester, betror du os dine oplysninger. Vi forstår, at det er et stort ansvar, og vi arbejder hårdt på at beskytte dine oplysninger og give dig kontrollen.
Privatlivspolitik
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Transporterhvervets Uddannelser (TUR) behandler personoplysninger i forbindelse med turforlag.dk, turteori.dk og vores øvrige digitale tjenester.
På denne side
- Dataansvarlig
- Databeskyttelsesrådgiver
- Besøg på turforlag.dk
- Køb i webshoppen
- Brug af turteori.dk
- Kursuskoder og adgang via skole eller virksomhed
- Kontakt og support
- Nyhedsbreve
- Modtagere af personoplysninger
- Overførsel til lande uden for EU/EØS
- Opbevaring og sletning
- Cookies
- Sikkerhed
- Dine rettigheder
- Sådan gør du brug af dine rettigheder
- Klage til Datatilsynet
- Ændringer i privatlivspolitikken
1. Dataansvarlig
Transporterhvervets Uddannelser (TUR) er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.
Transporterhvervets Uddannelser (TUR)
Vesterbrogade 6D, 4. sal
1620 København V
CVR-nr. 12852940
Telefon: 35 87 87 00
E-mail vedrørende TUR Forlag og turteori.dk: info@turforlag.dk
2. Databeskyttelsesrådgiver
TUR har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som blandt andet rådgiver om beskyttelse af personoplysninger og kan kontaktes ved spørgsmål om TURs behandling af dine personoplysninger.
Databeskyttelsesrådgiver: Louise Sonne Dyreborg
E-mail: jura@tur.dk
3. Når du besøger turforlag.dk
Når du besøger turforlag.dk, kan vi behandle tekniske oplysninger om dit besøg, eksempelvis IP-adresse, browser, enhedstype, tidspunkt for besøget og oplysninger om din brug af hjemmesiden.
Oplysningerne anvendes blandt andet til at drive og sikre hjemmesiden, fejlfinde, føre nødvendig teknisk logning og forbedre vores digitale tjenester.
Behandlingen sker, når det er nødvendigt for vores legitime interesse i at kunne drive en sikker og velfungerende hjemmeside.
Hvis oplysninger indsamles ved hjælp af cookies eller tilsvarende teknologier, som kræver samtykke, behandler vi oplysningerne på grundlag af dit samtykke. Du kan læse mere i afsnittet om cookies nedenfor.
4. Når du køber på turforlag.dk
Når du foretager et køb på turforlag.dk, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og administrere købet.
Det kan blandt andet omfatte:
- navn
- adresse og eventuel leveringsadresse
- e-mailadresse og telefonnummer
- oplysninger om de produkter, du køber
- ordre-, leverings- og betalingsoplysninger
- eventuelle oplysninger om virksomhed, skole, institution eller EAN-nummer.
Når du selv indgår en aftale med TUR Forlag, behandler vi oplysningerne for at kunne opfylde aftalen med dig.
Vi kan desuden behandle oplysninger, når det er nødvendigt for at overholde retlige forpligtelser, herunder regler om bogføring og dokumentation.
Selve betalingsoplysningerne behandles gennem den betalingsløsning, der anvendes ved købet. TUR Forlag modtager ikke nødvendigvis alle de kortoplysninger, som du afgiver til betalingsudbyderen.
5. Når du bruger turteori.dk
turteori.dk er TUR Forlags kursusplatform. Som bruger opretter du selv din personlige brugerprofil på turteori.dk.
Vi kan i forbindelse med din brugerprofil og din anvendelse af platformen behandle:
- navn og e-mailadresse
- oplysninger knyttet til din brugerprofil og dit login
- oplysninger om de kurser og materialer, du har adgang til
- oplysninger om din aktivitet og fremdrift på platformen
- besvarelser af opgaver, quizzer og tests
- tekniske oplysninger og tidsstempler, der er nødvendige for platformens drift og dokumentation.
Oplysningerne anvendes til at stille platformen og det købte eller tildelte undervisningsmateriale til rådighed, administrere adgang, gemme brugerens kursusaktivitet og sikre platformens funktion og sikkerhed.
Hvis du selv har købt adgang til et produkt, kan behandlingen være nødvendig for at opfylde aftalen med dig.
Hvis en skole, virksomhed eller anden organisation har købt eller stillet en kursuskode til rådighed for dig, behandler TUR de nødvendige oplysninger ud fra vores legitime interesse i at kunne levere og administrere den pågældende digitale tjeneste.
Vi kan desuden behandle oplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse.
6. Kursuskoder og adgang via skole eller virksomhed
En skole, virksomhed eller anden organisation kan købe en kursuskode eller på anden måde betale for din adgang til materiale på turteori.dk.
Det ændrer ikke ved, at brugerprofilen på turteori.dk er personlig. Brugeren opretter selv sin personlige brugerprofil og skal anvende sit eget login.
Adgang til dine kursusoplysninger
At en skole, virksomhed eller anden organisation køber eller udleverer en kursuskode, giver ikke i sig selv organisationen adgang til din aktivitet på turteori.dk, herunder din fremdrift, dine quiz- eller testbesvarelser eller andre oplysninger om din anvendelse af platformen.
TUR Forlag behandler sådanne oplysninger som led i driften af platformen og i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
7. Når du kontakter os
Hvis du kontakter TUR Forlag eller TUR via e-mail, telefon, kontaktformular eller på anden måde, behandler vi de oplysninger, du giver os, samt oplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare og følge op på din henvendelse.
Det kan eksempelvis være navn, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer, brugeroplysninger og indholdet af din henvendelse.
Behandlingsgrundlaget afhænger af henvendelsens karakter. Behandlingen kan være nødvendig for at opfylde eller forberede en aftale, overholde en retlig forpligtelse eller varetage vores legitime interesse i at kunne yde support, kundeservice og administrere vores aktiviteter.
8. Nyhedsbreve og elektronisk markedsføring
Hvis du tilmelder dig et nyhedsbrev fra TUR Forlag, behandler vi blandt andet din e-mailadresse og de oplysninger, der er nødvendige for at administrere tilmeldingen og udsendelsen.
Udsendelsen sker på grundlag af dit samtykke. Hvor reglerne om elektronisk markedsføring kræver det, indhentes samtidig det nødvendige markedsføringssamtykke.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, eksempelvis via afmeldingslinket i nyhedsbrevet. Tilbagekaldelse af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket, før samtykket blev trukket tilbage.
9. Modtagere af personoplysninger
TUR anvender leverandører og samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for at drive vores hjemmesider, webshop, kursusplatform og øvrige tjenester.
Personoplysninger kan derfor blive behandlet eller videregivet til eksempelvis:
- leverandører af hosting, IT-drift og teknisk support
- betalings- og faktureringsleverandører
- distributører og transportører i forbindelse med levering af fysiske varer
- leverandører af e-mail- og nyhedsbrevstjenester
- leverandører af analyse- og cookietjenester, når det relevante samtykke foreligger
- rådgivere eller offentlige myndigheder, når dette er nødvendigt eller følger af lovgivningen.
Leverandører, der behandler personoplysninger på TURs vegne, må kun behandle oplysningerne efter vores instruks og på grundlag af en databehandleraftale.
10. Overførsel til lande uden for EU/EØS
Nogle af vores leverandører kan behandle personoplysninger uden for EU/EØS. Hvis personoplysninger overføres til et tredjeland, sørger TUR for, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne.
Det kan eksempelvis være en afgørelse fra EU-Kommissionen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Ved overførsel til certificerede organisationer i USA kan EU-U.S. Data Privacy Framework anvendes, når betingelserne herfor er opfyldt.
I andre tilfælde kan vi anvende EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (Standard Contractual Clauses – SCCs). Hvor det er nødvendigt, foretager vi samtidig en vurdering af beskyttelsesniveauet og anvender supplerende sikkerhedsforanstaltninger.
11. Opbevaring og sletning
TUR opbevarer ikke personoplysninger længere, end det er nødvendigt til de formål, som oplysningerne er indsamlet til, medmindre længere opbevaring er nødvendig efter lovgivningen eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Oplysninger om køb og fakturering
Oplysninger, der er omfattet af bogføringsreglerne, opbevares som udgangspunkt i 5 år fra udgangen af det relevante regnskabsår.
Brugeroplysninger på turteori.dk
Som udgangspunkt slettes eller anonymiseres brugeroplysninger 2 år og 3 måneder efter brugerens seneste login.
Oplysninger kan dog opbevares længere, hvis dette er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, dokumentere et relevant forhold eller fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Kontakt og support
Oplysninger fra henvendelser opbevares, så længe det er nødvendigt for at behandle henvendelsen og eventuel efterfølgende dokumentation, hvorefter oplysningerne slettes eller anonymiseres, medmindre der er grundlag for længere opbevaring.
Nyhedsbreve
Oplysninger, der anvendes til udsendelse af nyhedsbreve, behandles, indtil du afmelder dig eller på anden måde trækker dit samtykke tilbage. Oplysninger kan herefter opbevares i det omfang, det er nødvendigt for at dokumentere tidligere samtykke eller håndtere eventuelle retskrav.
12. Cookies
TUR Forlag anvender cookies og tilsvarende teknologier på turforlag.dk.
Cookies, der er nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktion, kan anvendes uden samtykke, når betingelserne herfor er opfyldt.
Cookies til eksempelvis statistik, analyse eller markedsføring anvendes som udgangspunkt kun, hvis du har givet det nødvendige samtykke.
Du kan via hjemmesidens cookieindstillinger se og ændre dine valg. Tilbagekaldelse af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget inden tilbagekaldelsen.
13. Sikkerhed
TUR anvender passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang.
Sikkerhedsforanstaltningerne tilpasses blandt andet oplysningernes karakter, behandlingens omfang og de risici, der er forbundet med behandlingen.
14. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. Rettighederne afhænger blandt andet af behandlingens formål og behandlingsgrundlag.
Du kan blandt andet have ret til:
- indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
- berigtigelse af urigtige eller ufuldstændige oplysninger
- sletning af personoplysninger i de tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt
- begrænsning af behandlingen i visse situationer
- indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitime interesser
- dataportabilitet i de tilfælde, hvor reglerne herom finder anvendelse
- at trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke.
Rettighederne er ikke absolutte. I nogle tilfælde kan TUR derfor være berettiget eller forpligtet til fortsat at behandle oplysningerne.
15. Sådan gør du brug af dine rettigheder
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte:
TUR Forlag
info@turforlag.dk
Du kan også kontakte TURs databeskyttelsesrådgiver på jura@tur.dk.
Vi kan i nødvendigt omfang bede om oplysninger, der gør det muligt at bekræfte din identitet, så personoplysninger ikke udleveres eller ændres på vegne af den forkerte person.
16. Klage til Datatilsynet
Hvis du er utilfreds med TURs behandling af dine personoplysninger, har du ret til at klage til Datatilsynet.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du indgiver en klage, på Datatilsynets hjemmeside .
Vi anbefaler, at du først kontakter TUR eller TURs databeskyttelsesrådgiver, hvis du mener, at der er et problem med vores behandling af dine oplysninger, så vi får mulighed for at undersøge forholdet.
17. Ændringer i privatlivspolitikken
TUR kan løbende opdatere denne privatlivspolitik, eksempelvis hvis vores behandling af personoplysninger, vores digitale tjenester eller de relevante regler ændrer sig.
Den gældende version vil være tilgængelig på turforlag.dk.
Hvis der foretages væsentlige ændringer, vil vi informere om ændringerne på en passende måde, når dette er relevant.
Version 3 – senest opdateret 24. august 2026